Institute for Life Energy’s nyhedsbrev maj 2014
LEP på broen til moderskabet. Af Dorte Christiansen
Da jeg i 1993 fødte min søn, mærkede jeg, hvor meget jeg kunne læne mig ind i min erfaring med at hengive mig til kroppens og livsenergiens visdom, tilegnet gennem flere års personligt og professionelt arbejde med Life Energy Process. Jeg havde uddannet mig i Shinkido, den massageterapeutiske form i LEP. Da jeg i 1994 blev ringet op af en god ven og bedt om akut at komme og hjælpe med på fødegangen, sagde jeg derfor ja med det samme.
Min vens kæreste var i fødsel, men var gået i stå i processen, og jeg fik af fødegangens personale lov at arbejde i 1 time, inden de ville gribe ind med medicinsk intervention.
Jeg brugte reflekszonepunkter og akupressur, som kunne stimulere veerne, men vigtigst var min erfaring fra Shinkido med at følge en bølge, se hvor processen splitter og støtte tilbage i kontakt. Den fødende kvindes veer tog til i styrke i takt med, at hun gav sig hen til kroppens arbejde. Hun fødte siddende som en dronning på en trone uden brug af medicin.
Efterfølgende har jeg været med til over 100 fødsler. Jeg udviklede Enatal Metoden, som kombinerer LEP med blandt andet zoneterapi og akupressur, og som arbejder med graviditet, fødsel og barsel som en sammenhængende proces.
De allerfleste kvinder, jeg har assisteret ved fødslen, har også gået til fødselsforberedelse hos mig, alene og sammen med deres partner. Under forberedelsen arbejder vi med enkle terapeutiske grundøvelser til centrering, grounding og kontakt. Kvinden bliver opmærksom på sine ressourcer og læringspunkter blandt andet gennem kendskab til åndedræts- og bevægelsesmønstre, og hun styrkes i tilliden til, at kroppen ved, hvad den skal.
En kvinde viste f.eks. til fødselsforberedelse en tendens til at vige for kontakt. Når hun mærkede et blidt men vedvarende fysisk skub fra mig, gav hun prompte efter. Det gik op for hende, at hendes forestilling om fødslen var, at hun skulle give efter ved at slippe det hele. Vi fandt sammen ud af, at hvis hun ikke mødte skubbet, så var der jo ikke noget at give efter for. Det blev i virkeligheden et kollaps… at lade skubbet tage over. Det kunne blive den samme historie med veerne i fødslen.
At give sig hen er ikke at blive som smeltet smør. Hengivelse kræver tonus, det kræver nærvær og opmærksomhed. Hvor kollapset er et NEJ til processen, er hengivelsen et JA. Veerne accepterer ikke et NEJ, for hele den proces, det er at føde, er eksistentiel, det handler om at føde et barn, ikke måske, eller hvis jeg orker det…. det er nu, det foregår, og hvis du siger NEJ, så kæmper du imod kræfter, som arbejder videre, uanset om du vil eller ej. Det gør bare 3 gange så ondt. Den forståelse blev meget værdifuld under selve fødslen, hvor kvinden brugte både sin mand og mig til helt fysisk at mærke modstand og grænser. Hun stod op imod os og gav dernæst efter, indtil hun med bevidsthed blev et med processen.
En af de kvinder, jeg har født med 2 gange, skrev en artikel, hvor hun blandt andet fremhævede følgende:
“En kvindes kropslige svagheder, der måske er funderet på et tema fra barndommen, kommer jo ikke kun til udtryk, når hun føder, men vil være der i en eller anden form igennem hele livet. Med simple øvelser forstod jeg, hvor jeg kunne sætte ind og derved endelig bryde et livslangt mønster. Forberedelsen til fødslen blev derved vendt til en meget personlig udviklingsproces, som jeg foretog sammen med mit ufødte barn, i beskyttede og trygge omgivelser.”
Izabella Arnoldus, fagbladet Zoneterapeuten aug. 2003.
Jeg er helst med, fra kvinden går i aktiv fødsel – dvs. at veerne er regelmæssige, og hun er 3-4 cm. åben. I denne fase får kvinden, hendes partner og jeg mulighed for sammen at flyde ind i en rytme, som er af stor betydning, når veerne virkelig tager til. Hver ve er jo en forandringsbølge, som vi fælles kan følge og støtte den fødende tilbage på, når hun hopper af. Jo tidligere i fødselsprocessen hun falder i hak med sine veer, jo bedre er smertelindringen, når veerne virkelig skal arbejde. Et vigtigt koncept fra LEP under fødslen er Minimal Intervention – jo mere kvinden er i kontakt med og giver sig hen til fødselsprocessen, jo mindre indblanding udefra. Kroppen ved præcis, hvad hun og barnet har brug for, og hvis den får lov, bevæger den sig spontant i forhold til, hvad der er brug for. Det er fantastisk at være en del af den koreografi, den fødende bevæger sig efter, når hun går med processen.
På broen til moderskabet opløses vores gamle begrebsverden. Alle overlevelsesstrategierne i vores møjsommeligt opbyggede identitet giver ingen mening i fødselsprocessen. Hvis vi giver efter for processen og træder igennem grænsen for, hvad vi tror vi kan, og hvem vi tror, vi er, siger vi farvel til det gamle JEG. Det er jo sådan set meget praktisk, da det at skulle forstå og tage vare på et barn beder om et helt andet perspektiv, end det vi har tilpasset os før moderskabet.
Min respekt for, hvor væsentlig fødselsprocessen er for mødres ressourcer til at knytte sig til barnet, vokser for hver en fødsel, jeg assisterer, og jeg er dybt taknemmelig over at få lov at give mit bidrag til en god start på livet.